Esbern Snares Kalundborg
År 1167. Esbern Snare rækker en symbolsk model af den borg han har ladet bygge ved lunden med allikerne. Dengang hed en allike en ka. Hans broder, biskop Absalon, velsigner projektet, mens deres fælles fosterbroder Kong Valdemar I. den store modtager gaven.
Korstog til Rügen
Her står Esbern Snare i stævnen med den, på det tidspunkt helt nye opfindelse - armbrøsten. Efter mange års problemer med overfald af vendiske sørøvere på de danske kyster og øer og længere ind på Sjælland. Her sejler Esbern, Absalon og Valdemar mod Rügen med en vældig hær, for at sætte en stopper for dette uvæsen.
Svantevit omstyrtes
Efter et vellykket angreb på den tyske ø Rügen, har danerne også overvundet Arkona, byen med vendernes helligste tempel, hvor afguden Svantevit med de fire ansigter dyrkes. Imens borgen er i brand i baggrunden, omstyrtes den vældige gudestøtte. Derefter blev den trukket ud af byen og hugget om til pindebrænde, til bålet som feltkokken brugte til at koge hærens mad over.
Arkona tvangdøbes
Efter at danerne har nedbrændt borgen, bliver de hedenske vendere kristnet ved dåben. Nogle lod sig døbe da de så hvor svag deres egen gud var, andre mere hårnakkede hedninge blev tvangsdøbt. Ved dette angreb lykkedes det danerne at få overtaget over venderne. Efterhånden som de nordtyske områder blev lagt ind under det danske rige, udbredtes kristendommen.
Julegildet i Odense
Ved Knud den 6. julegilde i det herrens år 1187, kom der bud fra paven om, at sultan Saladin har indtaget kristendommens helligste sted, Jerusalem. Sendebudet græd så meget over det frygtelige budskab han bragte, at blækken på dokumentet, grundet den voldsomme tårestrøm, var løbet ud og teksten defor vanskelig at læse. Esbern Snare var på det tidspunkt omkring 60 år gammel, og kan derfor ikke selv tage til det hellige land. Her holder han en lang tale om danernes bedrifter så 15 af de tilstedeværende riddere sværger på at drage afsted på togtet - det tredje korstog.
Den femtårnede kirke
I begyndelsen af 1200-tallet var Esbern Snare død og arven er gået til hans datter Ingeborg og hendes mand Peder Strangesen. På dette tidspunkt bliver Den unikke femtårnede Vor Frue Kirke opført. Her overrækker parret kirken til Gud, som kvitterer med en velsignelse fra det høje.
Vielsen af Vor Frue Kalundborg
Her ser man roskildebispen Peder Sunesen velsigne den nyopførte kirke og indvier den til vor Frue, Jomfru Maria. De fem tårne er inspireret af et skriftssted i bibelen, hvor "Det Himmelske Jerusalem" beskrives som en befæstet by med fem tårne.
Korstogsbanneret
1219. Her modtager Kong Valdemar Sejr Pavens korstogbanner og får bemyndigelse til at drage på korstog i De Baltiske Lande.
Hvervning til korstog
På torve og i stræder rundt om i Danmark, prædiker udsendte munke budskabet om det forestående korstog. Hensigten er at hverve unge mænd til at drage med i den hellige krig mod hedningene, for Gud og konge, og dermed for fædrelandet.
Angreb på Estland
I 1219 er den danske flåde rustet med mænd, heste og våben. Destinationen er Estland. Korstoget er ledet af Valdemar Sejr og ærkebiskop Anders Sunesen.
Slaget ved Lydanisse
I begyndelsen af juni 1219 nåede flåden til Estland, hvor man straks gik igang med at opføre en borg. Den 15. juni blev lejren angrebet fra fem sider af esterne og det så sort ud for danerne.
Dannebrog
Så længe ærkebiskop Anders Sunesen kunne holde armene løftet i bøn, vandt danerne terræn, men når han måtte sænke armene fordi han trængte til at hvile dem , fik esterne atter overtaget. Derfor satte man et par klerke til at holde armene oppe, og det hjalp! Danerne vandt kampen, måske hjulpet af tililende riddere. Fra himlen dalede et rødt flag med hvidt kors ned fra himlen, som et tegn fra Gud. Det flag blev siden danernes, Danmarks flag - Dannebrog.
Et tilløbsstykke
I april 2015 modtog Kalundborg Museum, Museum Vestsjælland, den 7,2 m., 60 cm. høje gobelin med motiver fra Kalundborgs og Danmarks historie, kaldet Kalundborgs Korsriddertapet. Som det fremgår af billedet var interessen så stor, at der ikke var plads til alle på een gang i Riddersalen.
Første udkast
De første rids med blyant på papir.
Rentegning
Den noget "stive" rentegning - her af ærkebiskop Peder Sunesen på motiv nummer 7 - var en måde at sikre motivets egnethed til vævning.
Garn
Gobelinen er vævet af det bedste uldgarn fra Norge. Her er et udvalg af farverne.
Vævetegning med farvenumre
Hver af de 9 vævere fik udleveret en tegning, 1:1 på papir, med de nummererede garnfarver indskrevet i de respektive farvefelter.
Væveprøver
Efterhånden som tegningen tog form, vævede væverne prøver af partier. Det var et spørgsmål om hvor detaljeret motiverne skulle være - og kunne blive.
Væverske igang
Motiv 2 på en lodret væv - liggende, af tekniske grunde. Tegningen anes bag trenden.