Nye rigtige kalkmalerier

Det genskabte kalkmaleri

Som motivet og farverne antagelig så ud, i romansk middelalder, da motivet var nymalet.

Korsridderudstillingen

Som dekoration til Kalundborg Museums permanente udstilling om korstogene, blev ridderfrisen fra Ål Kirke kopieret på to vægge.

Et hjørne på museet

Øverst til venstre ses et ejendommeligt tårn. Kan det være et "drejetårn", af den slags Saxo omtaler?

Udsnit af ålfrisen

Den grå baggrund, var på den oprindelige frise blå. Bemærk at ridderen til venstre har hugget sit sværd fast i det hoved han lige har hugget af.

Fjerpensel

Pensel fremstillet efter gammel opskrift. Svinebørster limet ind i fjerskaft - her en kragefjer. Den viste sig at være overordentlig god og dertil meget behagelig at arbejde med.

Stumperne

En sort/hvid udgave af konservator Egil Rothes akvarel, som han malede 1906, inden frisestykket atter blev overkalket.

Eneste fotografi

Egil Rothe tog dette fotografi. Det var til uvurderlig hjælp under genskabelsen af frisestykket.

Forsøg med kontur

Et er de rigtige materialer, værktøjer og dygtigt håndelag. Noget andet er det sindelag middelaldermennesket var indstillet med og fremgangsmåden dengang ... den slags lader sig ikke lige kopiere.

Skabelon til den ene rytter

Man brugte også skabeloner for 800 år siden, ligesom man lod sig inspirere af andre arbejder. I gotikske kalkmalerier i danske kirker, har træsnittene med bibelske motiver i Biblia Pauperum, "De Fattiges Bibel", hyppigt været brugt som forlæg.

Skabelon til ålfrisen

Endnu en skabelon, som blev brugt igen og igen til borten over Ål Kirke-frisen.

Farvebord

Pigmenter, skummetmælk, kalkvand og andre ting, der var i brug under arbejdet. indholdet i de moderne emballager svarer, med to undtagelser, eksakt til de oprindelige materialer. Undtagelserne er den blå som var for kostbar og den grønne farve som var umulig at skaffe. Erstatningerne ser ud som de oprindelige.

Mere kalkmaleri

Dog med limfarve i stedet for kalkvand og kalk. Pigmenterne er autentiske. Selv den hvide grund er kridt, for at opnå en autentisk virkning.